Elisabeth blev født 1207 som datter af kong Andreas II af Ungarn og dennes hustru Gertrud af Andechs. Allerede som fire-årig blev hun sendt til landgrevens hof i Thüringen med henblik på senere at gifte sig med landgrevens søn. Fjorten år gammel blev hun 1221 viet til landgreven Ludwig, der var 20 år. Det blev et meget lykkeligt ægteskab. 1222 fødte hun sønnen Hermann, der senere blev landgreve, 1224 fødte hun en datter Sophie, der senere blev hertuginde af Brabant og 1227 fødte hun datteren Gertrud, der senere blev abbedisse af Altenberg. Ægteskabets lykke blev brat afbrudt, da landgreven 1227 drog på korstog til Det hellige Land, men allerede i Syditalien blev han syg og døde. Elisabeth modtog meddelelsen om ægtemandens død med stor fortvivlelse og sorg.
Skt. Elisabeth er skytshelgen for bagerne.
(Kilde: Katolsk orientering)
Elisabeth havde i sit ægteskab sat sit tydelige præg på livet på Wartburg. Således havde hun i hungeråret 1225 åbnet Wartburgs forrådskamre og rundhåndet uddelt mad til de fattige. Slottets forvalter protesterede og frygtede, at man selv ville komme til at savne det fornødne til hoffet, men i denne sag som i så mange andre, hvor Elisabeth havde kontroverser med hoffet, tog ægtemanden altid hendes parti og forsvarede hendes handlinger.
Med landgrevens død fik Elisabeth tiltagende problemer ved hoffet, og efter mange overvejelser valgte hun radikalt at forlade Wartburg med sine børn og sine to kammerpiger. Efter nogen tid fik hun dog udbetalt sin arv efter ægtemanden og byggede for en del af sin formue et hospital, hvor hun selv indtil sin død arbejdede som sygeplejerske.
Elisabeth døde allerede i 1231 24 år gammel og blev fire år senere helgenkåret.
