Maria Magdalene (I de gnostiske tekster bliver hun af og til kaldt Mariam) var en af Jesu ledsagere, der er nævnt i NT. Navnet Maria kommer muligvis af ægyptisk M’ry den elskede, og Magdalene betyder fra Magdala, et bynavn som betyder tårnet. Byen Magdala er muligvis en omformning af bynavnet Migdal, som lå lidt nord for byen Tiberas.
Maria Magdalene er den discipel der både var tilstede ved Jesus korsfæstelse og begravelse, var vidne til den tomme grav og den første Jesus åbenbarede sig for efter sin død, med det kristne budskab om evigt liv.
Maria Magdalenes jordiske rester befinder sig ifølge en middelalderlig legende i kirken Sainte-Marie-Madelaine i Vézelay i Frankrig.
Maria Magdalenes attribut er en (olie-)krukke.
Festdag: den 22. juni
Teorier om Maria Magdalene
Der er mange teorier om hendes rolle i forhold til Jesus og hans disciple, som – ifølge den almindelige opfattelse – ikke kan læses ud af Bibelen:
Ifølge den romersk-katolske kirke var Maria Magdalene en skøge som Jesus jog syv dæmoner ud af, hvorefter hun angrede, salvede Jesu fødder og fik tilgivet alle sine synder. Efter Jesu død og opstandelse blev hun sat på en båd uden årer sammen med Martha, Lazarus, Sidonius og liget af Anna (Jomfru Marias mor). Denne båd skulle ifølge legenden have landet ved en kyst i Sydfrankrig, enten ved byen Saintes-Maries-de-la-Mer eller ved Marseille. Hun skulle have medbragt en tjenestepige ved navn Sarah, som stadig dyrkes af Romaer i dag. Tiden indtil sin død tilbragte Maria Magdalene i dyb bøn, uden anden føde end nadveren, som blev bragt til hende hver dag af engle, i en hule ved Sainte-Baume
“den discipel Jesus elskede” …
At Maria Magdalene og Jesus skulle ha’ været elskende eller endda gift er der ingen sikre beviser for. Johannesevangeliet nævner flere gange den discipel, Jesus elskede. Den almindelige opfattelse er, at dette udtryk hentyder til evangelieskriftets forfatter, apostlen Johannes, og at der er tale om aseksuel, broderlig kærlighed. Nogle mener dog, at udtrykket "den discipel, Jesus elskede" henviser til Maria Magdalene, og at de havde et seksuelt forhold. Andre har dog ment, at det ville være naturligt for en jødisk rabbi, som Jesus kunne anses for at være, at være gift, ja faktisk at det ville være mere unaturligt, at han ikke var det. Der er også folk der mener, at Jesus og Maria Magdalene har fået et barn sammen. Langt de fleste kristne mener dog, at Jesus hverken var gift med Maria Magdalene eller nogen anden eller havde andre seksuelle forhold.
Den der viderebragte Jesus slægt
En anden hypotese om at Maria Magdalene og Jesus skulle have haft et seksuelt forhold, er myten om, at den hellige gral skulle være Maria Magdalene, der bar Jesu blod i form af hans afkom . Selv om dette generelt anses for usandsynligt, er der adskillige nutidige bøger der har beskæftiget sig indgående med temaet.
Frøken Anker . Bisballevej 12 . Grundvad . DK-8800 Viborg . www.froeken-anker.dk . info@froekenanker.dk