Vor Frue af Rosenkransen af Fátima (portugisisk:''Nossa Senhora do Rosário de Fátima'').

Den 13. maj 1917 vogtede tre børn - den 10 årige Lucia Santos og søskendeparret Francisco og Jacinta på henholdsvis 9 og 7 år - får på en mark ved landsbyen Fátima.

Børnene gik og fremsagde deres rosenkransbønner, mens de vogtede. Pludselig kom der lyn og lysskær på himlen, og en hvidklædt madonnaskikkelse med en rosenkrans af hvide perler og et sølvkors i de foldede hænder viste sig. Hun bad børnene om at vende tilbage samme dag i måneden, i de næste seks måneder. I oktober ville hun så åbenbare for dem, hvem hun var, og hvad hun ville.
 

Børnene gjorde som den hvidklædte dame havde sagt, og efterhånden som rygtet om synet blev kendt, fulgte flere og flere fra hele landet med børnene.

De mange fremmødte så aldrig selv Jomfru Maria i sin engleskikkelse - for hende var det. Men tilskuerne oplevede børnenes nærmest tranceagtige dialog med "damen", som de kaldte hende, og de overværede efter sigende en række overnaturlige tegn.

Ud over at opfordre folk til dagligt at bede deres rosenkrans fortalte Jomfruen under det sidste møde, at der på stedet skulle bygges et kapel. I dag ligger der et kapel på stedet, hvor pilgrimme valfarter til.
 

De tre børn ligger alle begravet i basilikaen. De to søskende døde allerede som børn. 
 

Lucia fik et langt liv, som hun valgte at vie til religionen. Hun tjente som nonne, først i Porto og siden i Coimbra, og døde som 98-årig i 2005.

Frøken Anker . Bisballevej 12 .  Grundvad . DK-8800 Viborg . www.froeken-anker.dk . info@froekenanker.dk

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk