Den 11. februar 1858 så den 14-årige Bernadette et syn, da hun var ude og samle brænde med 2 af sine søstre. Bernadette fortalte sin mor, at hun havde set ''en dame'' i en hule nær Massabiele. Bernadette havde hørt to vindstød, men træer og buske havde ikke bevæget sig. Hun så, at der var lys i grotten og at der var en lille person, ikke større end hende selv, klædt i hvidt, bortset fra det blå skærft, hun havde om livet. Ved hver fod var der en gul rose, samme farver som hendes egen rosenkrans.
Forældrene ville dog ikke tro på hverken Bernadette eller søstrene. To dage senere gik Bernadette igen til grotten. Denne gang havde hun medbragt noget vievand. Den hvide dame var i grotten. Men hver gang Bernadette kastede vievand på damen, bøjede denne bare hovedet taknemmeligt. Damen viste sig for hende 17 gange mere i det fortløbende år.
