(-og scepteret)

Æblet har spillet en væsentlig rolle i mange kulturer. Æblet er et tvetydigt symbol, som har at gøre med både liv og død. I flere kulturer har æblet været brugt som en brudegave: æblet blev delt på tværs, og hver halvdel blev givet til brudgom og brud. Når æbler deles på tværs fremkommer en lille femstjerne.

  • Kristen: Eva og æblet, her er æblet syndefaldets frugt. Det voksede på Kundskabens træ i Paradisets have. Æblet gjorde mennesket i stand til at skelne godt fra ondt. Ligheden melem æblet og kundskaben stammer ikke fra Bibelen, men er formentlig opstået af æblets latinske navn malus som betyder: et onde, uheld, ulykke.
  • Nordisk: Idun vogter de gyldne æbler, som skænker evig ungdom til guderne.
  • Romersk: Æblet var indviet til Venus som symbolet på kærlighed og skønhed. Æbletræet var indviet til Apollon (muligvis herfra sammenhæng med det engelske ord "apple").
  • Keltisk: Æblet skænker udødelighed, og hører til den anden verden. Avalon (øen mod vest i sagnene om Kong Arthur) betyder æblelandet.

 Sidst - men ikke mindst:

At spise af kundskabens frugt udnyttes fx også af computerfirmaet Apples i deres logo: et regnbuefarvet æble, der er taget en bid af. Og sammen med scepteret er rigsæblet et gammelt fyrstesymbol.

Frøken Anker . Bisballevej 12 .  Grundvad . DK-8800 Viborg . www.froeken-anker.dk . info@froekenanker.dk

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk